Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse – symbol nr. 23
”Slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til”
På symbolet viser de to forbundne hænder hvorledes et alkærligt væsen møder mørke og ”fjendskab” (den store orange karmabue) med venskab. Denne humane handling (den gule bue) vender senere tilbage til det selv samme evige individ (den lille hvide trekant) i form af lys og glæde.
I Det Gamle Testamente lader Gud menneskene kende formålet for skabelsesprojektet: ”Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse” (1. Mosebog kap 1:26). Det var Jesus mission at vise et sådan fuldkomment menneskes væremåde. Hans ord og væremåde blev i Bibelen bevaret for eftertiden – verden fik et praktisk eksempel på målet med skabelsen og udviklingen.
Kristus kunne vende den humane væremåde mod sine forfølgere og bede for disse midt under sin egen korsfæstelse med ordene: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre” (Luk.23:34). Sådan handler et færdigt menneske i den alkærlige Guds billede.
Det er denne væremåde, der vil føre menneskeheden ud af mørket, (symboliseret ved skyerne) der fortrænges af lyset fra Gud (den lysende trekant) via verdensgenløsningen (den strålende stjerne udenom.)
Dette sker gradvist ved udvikling fra fra det ene liv til det næste (de mindre cirkler). De firkantede gul/orange felter symboliserer de enkelte jordeliv, der afbrydes af ophold i den åndelige verden (lysgule felter). Individet handler mere og mere humant (de små karmacirklerne iblandes mere og mere gul farve).
Vores stadig voksende medfølelse og samvittighedsevne viser, at vi er på vej til den alkærlige tilstand. Tilsidst nænner vi kun at gøre det gode ligesom Kristusvæsenet på symbolet.
Dette symbol forklares i Martinus' symbolbog: ”Det evige verdensbillede” bind 2.
© Symbolet er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.