Livets Bog I - Indledning
Stykke 120 - 133
Svar:
- Man tror ofte at et menneskes holdning kun er et spørgsmål, om vilje.
- Et menneskes mening om tilværelsen betinges af arten og kvaliteten af de forugående erfaringer det til dags dato har oplevet.
- Martinus vil hjælpe os med at bekæmpe den uheldige indignation, der i form af intolerance, afstedkommer megen sorg og lidelse.
- Religionen har ikke gennemgået nogen forvandling eller udvidelse i takt med de øvrige områder i menneskets bevidsthed.
- a) Holdningen til den gamle verdensimpuls, dvs religionerne.
b) Den samlede jordiske menneskeheds bevidsthedsliv fremtræder i to hovedgrupper A og B , afhængigt af forholdet til den gamle verdensimpuls. Disse to hovedgrupper inddeles yderligere i tre kategorier, afhængigt af det indbyrdes forhold mellem intelligens og følelse i individets bevidsthed. I gruppe A inddeles anden og tredje kategori desuden i 6 resp. 5 afdelinger.
- Følelse og intelligensen står i nogenlunde jævnbyrdigt forhold og disse individer fremtræder med en sund ligevægt i bevidsthedslivet. I stor udstrækning er disse væsener vokset fra ærgerrighed, hovmod, misundelse, jalousi samt forelskelse og giftemål. Desuden gælder det også, at nydelse af tobak, alkohol eller andre narkotiske og for deres legemskultur nedbrydende midler, ligesom kødspisning udgør et for længst tilbagelagt eller forladt stadium. De er begavede med dyder som tolerance, visdom samt forkærlighed for ubemærkethed.
- Følelsen dominerer på bekostning af intelligensen:
a) De har i stor udstrækning tilegnet sig samme egenskaber som karakteriserer første kategori, men i en noget ufærdig form. De kan blive sortseere og da de endnu har rester af ærgerrighed og egoisme i deres bevidsthed, kan de stille sig mere eller mindre selviske forhåbninger, som ikke altid slår til, hvilket i værste tilfælde kan resultere i melankoli og indbildt martyrium.
b) Følelsen dominerer lidt kraftigere over intelligensen end i første afdeling. Individerne repræsenterer en lang række forskellige formerfor et fejlagtigt og til tider vildledt følelsesliv. Deres religiøsitet præges i overvejende grd ikke af intellektualiseret følelse, men af et disharmonisk forhold mellem følelse og intelligens, hvilket kommer til udtryk som religiøs fanatisme.
c) Den tredje afdeling udgøres af sådanne individer, gennem hvilke de yderste konsekvenser af et for stærkt udviklet følelsesliv i forbindelse med et for lidt udviklet intelligensliv kommer til manifestation eller udtryk. Disse individer fremtræder i tilværelsen som fantaster.
d) Den fjerde afdeling udgøres af sådanne individer, som kun delvis er vokset ud af de gamle trosformer eller den gamle verdensimpuls og er derfor delvis søgende.
e) Til femte afdeling hører kunstnerne, dvs. individer, hvis følelser ikke direkte giver sig udslag på det religiøse område, men derimod kommer til syne i form af billed-, tone-, scene-, og digtekunst. De giver masserne andelig næring og udgør i forbindelse med videnskabens repræsentanter og verdensgenløserne eller de moralske genier, dem der vækker masserne til live, skaber deres erkendelse af skønhed og harmoni, giver dem kultur og ånd, så de kan hæve sig op fra dyrerigets mørke trældom til det forjættede menneskeriges guddommelige frigørelse .
- Den sexuelle forvandling udgør omskabeisen af den dyriske parringsdrift til det som kaldes menneskelig sexualisme. Denne forvandling strækker sig over stadierne "de lykkelige ægteskabers zone" , "de ulykkelige ægteskabers zone" og "ufrugtbarhedens zone". Jo mere af individets følelsesliv der endnu giver sig udslag i det vi kalder forelskelse, ægteskab, forældrekæflighed, familievæsen og familieforsørgelse osv. desto mindre er individet åndeligt set og desto større materielt.
- Den sjette afdeling udgøres af de individer, hvis sexuelle tilstand helt har opslugt deres følelsesliv.
- Mange af disse individers følelsesliv begynder at reagerer overfor at dræbe dyr.
