Livets Bog I - Indledning
Stykke 186 - 192
Svar:
- Målet er at gøre væsenet bevidst på næste tilværelsesplan, dvs. for planten det fysiske plan og for dyret det åndelige plan.
- a) Plantens dagsbevidsthed udgøres af instinktlegemet og dens underbevidsthed af tyngdelegemesfostret og kernen til følelseslegemesfostret.
b) Dyrets dagsbevidsthed udgøres af instinkt- og tyngdelegemet, og dets underbevidsthed af følelses- og intelligenslegemetsfostret samt kernen til intuitionslegemesfostret.
- Det primitive dyr kan foruden sin anelsesoplevelse kun opleve rent fysiske realiteter, mens det jordiske menneske også kan opleve og manifestere åndelige realiteter.
- Med det menes et rent fysisk indgreb i væsenets organisme.
- Gennem deri realistiske behags- og ubehagsfornemmelse udvikles i dets bevidsthed begæret efter selv at stimulere behagsoplevelsen pg bekæmpe ubehagsoplevelsen.
- I kraft af hukommelsesleginet kan dyret binde op opbevare indtrykkene, som det oplever gennem den ydre verdens påvirkning, Gennem denne påvirkning fra den ydre verden opøves således dyrets evne til at fornemme eller føle. Med opståen af billeder i dyrets bevidsthed begynder det at blive bevidst i en anden verden - tankeverden. Disse, i kraft af hukommelseslegmet opbevarede billeder, er de første elementære former for tanker. Disse billeder er uklare eller uden skarphed og kan kun defineres i kraft af følelse og instinkt. Ved at dyret hele tiden ved hjælp af hukommelseslegmet kan opbevare alle nye indtryk opstår til sidst evnen til på forhånd at vide om den ydre verdens energier medgører noget behageligt eller ubehageligt. Hvis væsenet ikke har nogen erindringsbilleder af en berøring bliver det prisgivet den, hvad enten den nu afføder behag eller ubehag. Men derved skabes der jo en ny erindring i væsenet, der forøger dets genkendelsesevne overfor symptomerne på en eventuel kommende ny berøring af samme art. Og således fortsætter det om og om igen.
- De er en form af følelse.
- Som udefineret følelse.
- Genkendelsesevnen kommer til udløsning i instinktlegmet, derfor kan genkendelsen kun forekommer i form af anelse, ikke i form af viden.
- De stammer fra dyrets forudanelsesevne, som ligger til grund for dyrets evne til at kunne kende en opstående begivenheds begyndende spæde virkninger, ja endog medens disse er ganske hårfine og ikke engang tilgængelige for de rent fysiske sanser. De ligger også til grund for det religiøse princips første manifestations former og for evnen til at kunne tro uden at vide.
- Ved hjælp af intelligensen kan man flytte og sortere erindringsbillederne. Da erindringsbillederne opstår i bevidstheden i eksakt samme rækkefølge som den, i hvilken fornemmelsesoplevelserne indgik, medfører det en stor fordel for individet da intelligensenergien kan udnyttes i livsoplevelsens tjenste. Erindringsbillederne kan ved hjælp af denne energi organiseres, løftes eller ompladseres så f.eks. syns-, hørelses- og smagsoplevelser kan skelnes fra hinanden og koncentreres ved at de kobles sammen med erindringsbilleder af samme art. Genkendelsesevnen bliver herved forstærket så den fra bare at have været forudanelse nu bliver til forkundskab.
- At definere, analysere, ræsonere eller tænke over en ting er det samme som at mobilisere allerede tidligere, oplevede erindringer i et bestemt felt til fordel for en genkendelse af en med disse erindringers art beslægtet ydre realitet, ved hvilken forøget genkendelse af samuie realitet opstår.
- Individets evne til at udnytte intelligensenergien er en forudsætning for tilegnelsen af kundskab.
- En oplevelse af rent åndelig natur er en oplevelse som ikke er befordret af fysiske sanser, men som derimod er blevet til igennem et i kraft af hukommelsesenergien og intelligensenergien nykomponeret mentalt billede. Gennem disse opstår således den bevidste evne til at skabe.
- Fordi den åndelige sansning er af langt yngre dato i den nuværende udviklingsspiral.
- Fysiske kopier af forudgående åndelige billeder eller tankebilleder.
- Se teksten stk. 190-192. Sproget er nødvendigt, fordi det er den eneste fundamentale vej til tankeudveksling eller korrespondance, sålænge de pågældende væseners bevidsthed endnu bæres af deres fysiske legemer.
