Livets Bog I - Indledning
Stykke 222 - 231
Svar:
- Ved en åndsfunktion kombineres erindringsbilleder, hvilket jo umuligt kan udføres med hænderne eller andre fysiske hjælpemidler. Alt det vi oplever på det fysiske plan, som vi ikke forstår, dvs. det vi ikke har beslægtede eller lignende erindringsbilleder af, er rent fysiske oplevelser. Forståelsen af en oplevelse kan kun finde sted gennem en åndelig process. Eksempel; se Martinus eksempel om skriften i stk. 222.
- De åndelige legemer er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede til at bære dagsbevidstheden. Dagsbevidstheden bæres af det fysiske legeme, og den fysiske tilværelse overdøver så at sige den spæde åndelige tilværelse.
- Alle åndsfunktioner er af elektrisk natur, og kan derfor kun komme til fysisk udløsning eller reaktion gennem et lednings- eller antennesystem. Et sådan sytem har individet netop i sit hjerne- og nervesystem.
- Det repræsenterer et lednings- og antennesystem som udgør individets port indtil den åndelige verden.
- I porten til den åndelige verden dvs. hjerne og nervesystemet, findes små særlige åbninger for de særlige arter af elektriske bølger, hvilket altså igen vil sige, at der i hjerne og nervesystemet findes særlige centrer eller komplekser for de forskellige åndsfunktioner. Jordmennesket vil altså være offer for den illusion at tro, at disse særlige centrer eller komplekser er selve årsagen til funktionerne, mens de i virkeligheden kun udgør særlige indstillingsorganer for fysisk afsendelse og modtagelse af de tilsvarende særlige åndelige energibølger eller vibrationer.
- Kun fornemmelsesoplevelser - ikke vidensoplevelser.
- Fysiske fakta baseres på fyiske fornemmelsesoplevelser. Ud fra de af detaljerne, der endnu er tilgængelige for dets materielle sansning, erstatter videnskabsmændene de ikke materielle synlige detaljer med formodede detaljer. Dette er hvad vi kalder teorier.
- Tyngdelegemet og følelseslegemet må udvikles til en bestemt indbyrdes harmoni for at kunne give individet evne til fysisk sansning. Den fuldkomne åndssansning forudsætter en bestemt indbyrdes harmoni mellem følelseslegemet og intelligenslegemet.
- Den fremskredne videnskabsmand befinder sig på grænsen mellem den fysiske og den åndelige verden. Dette medfører, at forskningsobjektet kun delvis opleves fysisk. Hvor den fysiske støtte for en teori mangler, bliver kvaliteten betinget af de åndelige legemers udviklingsgrad. Der kræves en bevidsthed, i hvilken der ikke findes nogen som helst tendenser i retning af jagt efter ære, magt og rigdom, en bevidsthed i hvilken alle kræfter er forenet i koncentrationen på dette ene; sandheden.
- Det åndelige plan, dvs. tanke- og sjælelivet.
- Når væsenet bliver modtagelig for intelligens, er det naturligt at denne energi anvendes til at tilfredsstille de dyriske begær.
