Livets Bog I - Indledning
Stykke 33 - 49
Svar:
- Det guddommelige skabsprincip.
- Det guddommelige "skabsprincip er evigt i sin natur. Det udgør ikke et resultat af forudgående tænkning og er derfor navnløs i sin højeste analyse, men kan identificeres som hovedfaktoren i X.2.
- a) At man må være i stand til at skue ud over så stort et kosmisk horisontområde, at princippet kan komme til syne i sin helhed eller med sine yderste konsekvenser.
b) En udviklingsspiral.
c) Alle verdensaltets førende kosmiske realiteter eller principper kommer til ligelig manifestation.
d) De forholder sig som absolutte kontraster til hinanden. Derved kommer de levende væseners oplevelse af livet indenfor hver af de to halvdele i en spiral til at forme sig yderst kontrastmæssigt.
- Den mørke udstråling har til opgave at udvikle individets begær eller kærlighed til materien, herved knyttes individet mere og mere til de skabte ting og indvikles i materien. Når denne indvikling i materien kulminerer, kommer individet til at opleve den højeste fornemmelse af sit jegs adskillelse fra de andre levende væsener i tilværelsen. Herigennem etableres en fornyelse af individualitetsfølelsen. Koncentrationen på materien i stedet for på medvæsenerne gør at de levende væsener fremtræder med fortættede eller materiefyldte legemer og en mod kulmination stigende egenkærlighed.
- Enhver form for oplevelse betinges af en forudgående oplevelse af dens kontrast eller modsætning.
- Den lyse udstråling har til opgava at stimulere individets interesse eller kærlighed til de øvrige levende væsener i tilværelsen. Derigennem bliver medvæsenerne det fundamentale, materien underordnet. Kulminationen heraf er identisk med den følelse som lader individet opleve sig selv som værende "et med faderen". Den lyse udstrålings fuldstændige ytringsmåde er alkærligheden.
- Som en lys og en mørk udstråling. Disse to danner tilsammen et udviklingsafsnit, indenfor hvilket de levende væseners oplevelse af livet i lige grad kommer til kulmination i kosmisk mørke og lys.
- Som en evig vandring gennem udviklingsspiralernes mørke og lyse zoner. Det levende væsens evige tilværelse er en voksende oplevelse af større og større højder i kosmiske bevidsthedsfærer, en tiltagende skuen af lysere og lykkeligere regioner af tilværelsesplaner i guddommens evige rige.
- Jordmenneskene er nået ind i den halvdel af spiralen, hvor den lyse udstråling begynder at udvikle sig.
- a) En verdensgenløser har ved sin egen oplevelse tilegnet et overblik over livet og dets love i et sådant omfang, at han er i stand til at skabe den moral og idealisme, på hvilken menneskehedens kulturer kan opbygges. b) En verdensgenløser genkendes ved at hans mission altid resulterer i et samfunds tilegnelse af en ny og mere fuldkommen åndskultur.
- Den nu bestående verdensmoral.
- At indplante såvel den mørke som den lyse udstråling af skabeprincippet i den menneskelige bevidsthed.
- Virkningerne af den mørke udstråling indgår allerede i jordmenneskenes bevidsthed som naturlige anlæg.
- Den er i kontakt med den lyse udstråling i samme grad som de i deres visdom har forkyndt kærlighed i renkultur.
- Denne afgudsdyrkelse bliver til en af de største hindringer for den videre udvikling mod dyrkelsen af den virkelige guddom.
