Livets Bog II - Kosmisk kemi
Stykke 379 - 391
Svar:
- Bevidstheden er her "blevet det udvendige, synlige, bærende faste punkt.
- Inkarnationsprincippet er latent og her forekommer ingen faste materier,
- Livets oplevelse består udelukkende i at skabe, hvilket er det samme som at kombinere materie. At kombinere materie er det samme som at udfolde bevægelse, bevægelse er det samme som at flytte materie. At flytte materie sker kun på basis af energi eller kraft. Kraft er i sin højeste kosmiske analyse en bevidsthedsegenskab. Da bevidsthedsegenskaber igen kun kan være knyttet til et jeg, bliver dette således det faste punkt for al materie, for al bevægelse og al skabelse eller oplevelse.
- Enhver beskrivelse er et produkt af jeget, som derfor må eksistere før det skabte, jeget befinder sig deri er udenfor rum og tid.
- Som den aller højeste harmoniske, kosmisk-kemiske sammensætning af grundenergierne.
- Individet er her i modsætning til det jordiske menneske bevidst i sin overbevidsthed. Dets liv er her i aller højeste grad baseret på vågne "dagsbevidsthedsfunktioner".
- For at komme ind i den guddommelige verden må man have "bryllupsklædningen" på dvs. være totalt udrenset for egoisme. Alle lavere tendenser er her umulige og alle væsener uden undtagelse lyser med en absolut harmonisk kærlighedsflamme. Man er her tidens og rummets herre og materien former sig efter tankens mindste bue, se videre stk 385.
- At "rejse" i den himmelske verden opleves som modsætningen til at rejse i den fysiske verden. Oplevelsen bliver denne, at materierne, hvilket vil sige verdenerne, individerne, alt det skabte og alt hvad der eksisterer i stof, kommer til jeget og jeget ikke til materierne, eftersom jeget her føler sig som det faste punkt.
- Her i den guddommelige verden kan det jordiske menneske kun vandre tilbage til nogle få tidligere livs områder, mens det hjemmehørende væsen i denne høje sfære kan vende tilbage til hundrede af tidligere livs områder.
- I kolorerede flammeglorier åbenbarer medvæsenerne her de af dem oplevede kloders og verdeners, detaljers og tings umådelige mangfoldighed. Hertil ukendte mineral-, plante- og dyreformer, menneskeorganismer og mentale skabninger i harmoni og fuldkommenhed kommer her i levende lysdetaljer, farve- og tonefænomener til materilisation i visenernes himmelske aura, alt efter deres tankestyrke og ønske cm at kærtegne deres næste.
- Dette håb og disse længsler efter idealisme er i sig selv den første uafviselige begrundelse for nævnte nøjeste verdens eksistens, thi i modsat fald skulle disse længsler og dette håb imod højere idealisme jo være fremkaldt ganske formålsløst, og noget formålsløst eksistere ikke i naturen.
- Efter kulminationen i den guddommelige verden udvikles en mættelse af denne totale ubehagsfrie oplevelse af livet. Denne mættelse resulterer i en længsel efter modsætning. Det vil sige lysten til at overtræde zonens love og tilegne sig en anden tilværelsesform.
