Reinkarnation, kredsløb og årstider
– Symbol 17

De kosmiske årstider
”Uden at fødes på ny af vand og ånd kan man ingenlunde komme til at se Guds rige”. Dette var Jesus’ svar til Nikodemus, da denne kom og spurgte til genfødslen. (Joh. 3:3-8). Med vand sigtede Jesus til en ny fysisk organisme, mens ånd er synonymt med en ny bevidsthed.

Ved et andet tilfælde påpegede Jesus, at Johannes Døberen i et tidligere liv var Elias, profeten fra Det Gamle Testamente: ”Og dersom I vil tage imod det: han er Elias, som skulle komme” (Matt. 11:14). Se ligeleds Matt. 17:13 Luk. 1:1-25, Matt. 11:9-15 og Mark. 9:10-13.

Jesus fortalte også datidens mennesker, at han havde mere at sige kommende slægter: ”Jeg har endnu meget at sige eder, men i vil ikke kunne bære det nu”. (Joh. 16:12)

Men uden reinkarnation ville datidens mennesker jo være udelukket fra selv at nå frem til sidste del af visdommen og dermed til paradiset. Ordene: ”Men i vil ikke kunne bære det nu”, viser at Jesus vidste, at de først skulle igennem en intelligens- og følelsesmodning før de kunne tage imod hele visdommen. Denne humane tilstand kalder Martinus også for intellektuelklimaet, vist på symbolet der hvor de liggende gule og grønne trekantfelter (følelsesklimaet og intelligensklimaet) overlapper hinanden.

Først med denne tilstand bliver menneskene i stand til at forstå evigheden og ”det evige liv” som beskrevet i Bibelen. Et evigt liv er ikke en alder regnet frem fra en fødsel. Et evigt liv er uden begyndelse og ende, en evig udvikling. Overalt i naturen ser vi udvikling og kredsløb: Den mørke nat afløses af dagens lys. Det før så urene vand springer igen frisk fra kilden. Den kolde livløse vinter overgår til forårets og sommerens varme, farver og lys og videre til efterårets begyndende vissenhed og ny vinter. Efter barnets umodne periode kommer ungdommens vår og indvarsler manddommens sommer og derefter alderdommens efterår.

Genfødelse og fornyelse er selve naturens gang. Skulle jordmenneskene være mindre værd end den beskidte vanddråbe og dermed en undtagelse fra naturens storslåede orden? Eller mindre værd end Jorden, der har udviklet sig fra en glødende mineralsuppe frem til de skønne scenerier, naturen i dag omgiver os med. Nej, kredsløbet vil også føre os til at lyse som solen. Alle vil nå frem til at varme, inspirere og give liv til alt og alle i deres omgivelser.

Symbolet anskueliggør kredsløbsprincippet, årstiderne og disse som symboler på mørket og lyset. De helfarvede rektangler øverst viser tilværelsesplanerne (beskrevet til symbol 13). Den sorte og hvide figur viser mørkets og lysets tilvækst og kulmination. Kredsløb er helheder hvor to modsætninger vekselvis kulminerer og er latente. Mørket kulminerer i dyreriget og lyset i den guddommelige verden.

Feltet med de skråtstillede farvestriber symboliserer kredsløbets årstider: Gråt for vinteren, grønt for foråret, flerfarvet for sommeren og rødt for efteråret. Vi befinder os således i det kosmiske spiralkredsløbs vinterzone. Her er livsoplevelsen lavest (det tynde orange felt nederst). Livet kulminerer først i den guddommelige verden (det bredere blå felt længere fremme).

Længst oppe findes nogle sort/hvide cirkler. Disse symboliserer efter tur: Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og nyt vintersolhverv.

Disse tidspunkter er også billeder på spiralkredsløbets forskellige forhold mellem lys og mørke. Det er denne symbolske betydning, der ligger bag markeringen af årets forskellige højtider. 

Julen relaterer til lysets og kærlighedens fødsel på Jorden, påsken til lysets sejr over mørket og pinsen til Guddommens ånd, alkærlighed og almagt. Nytåret symboliserer et nyt kredsløbs begyndelse og dermed også udødeligheden.

© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.